onsdag den 12. februar 2014

Dukan salattalerken med lakseroulade, æg, rejer og 2 slags dressing

Det ser ret godt ud af en slankekurs ret :) Det smagte også ret godt synes jeg! Og mættede meget!

Den ene side består egentlig kun af salat, æg og rejer - dertil en rød dressing der er lavet således (mængdeangivelser er svære, så prøv dig frem):

Skyr
Lidt mælk til at justere konsistensen
Citronsaft
Lidt flydende sød
Salt + peber + paprika
Sukkerfri ketchup

Start med at piske skyr sammen med lidt mælk så den får en tyndere dressing konsistens (man kan ikke smage mælken). Efterfølgende kommer du lidt af de andre ingredienser i og smager til løbende. Der skal en del ketchup i.

Den anden side består af en dukan lakseroulade med en krydderurte dressing. Dressingen blev lavet efter samme fremgangsmåde som den røde dressing og indeholdt følgende:

Skyr
Lidt mælk
Lidt dijonsennep
Salt + peber
Hakket persille
Hakket dild

Lakserouladen lavede jeg således: (en lille roulade, til to portioner som på billedet + en frokost)

2 æg
salt og peber
Egentlig skulle jeg have brugt noget hakket spinat + lidt mælk, men havde taget fejl af hvad jeg havde i fryseren, så jeg brugte 350 g. stuvet spinat - og det fungerede fint :)
Et lille nip bagepulver

Bland dejen godt og bred den ud på en bageplade (jeg kom det i et lille fad foret med bagepapir, da denne portion er lidt lille, laver du dobbelt kan du sagtens bruge bagepladen som den er). Dejen skal gerne være ca. 2 cm tyk. Bag dejen ca. 20 min ved 180 grader, eller indtil den er fast.

Lad den afkøle helt inden du fjerner bagepapiret og placerer dejen på et stykke husholdningsfilm. Smør dejen med friskost (jeg brugte 4% fra dit valg). Kom laksestykker på og rul rouladen stramt sammen, og luk husholdningsfilmen tæt sammen.
Lad rullen ligge på køl minimum en time og skær den herefter i passende stykker.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar