søndag den 6. oktober 2013

Linsefrikadeller og marokkansk gulerodssalat

Jeg har endnu engang forsøgt mig med linsefrikadeller - vol 2 :) De blev faktisk bedre denne gang, og jeg synes de er et godt alternativ til kød. Linser er jo en rigtig sund madvare, og så er de utroligt billige!
Til dellerne lavede jeg en marokkansk gulerodssalat, som jeg fandt over via en google søgning. Du kan se den originale opskrift her. Det smagte godt og er en god måde at få nogle grøntsager på.

Linsedeller vol 2:

2 dl. røde linser - skyllet grundigt
1 æg
1 løg
1 fed hvidløg
salt og peber
Mel og havregryn

Fremgangsmåde:
Kog de skyllede linser i 5 dl. vand til det bliver "grød". Lad dem afdryppe og køle i en si. Når linserne er kølige laves en fars af hakket løg, hvidløg, krydderier, æg og mel/havregryn. Mængden af mel og havregryn er svær at angive, tilsæt indtil konsistensen er rigtig.
Steg dellerne i olie eller fedtstof.

Marokkansk gulerodssalat: 

1/2 kilo gulerødder
1 lille hakket løg 
3-4 knuste hvidløg 
Lidt persille 
1/4-1/ 2tsk. spidskommen 
1/4-1/2 tsk. kanel 
DSalt og peber. 
Citronsaf

Fremgangsmåde:
Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Kog dem til de er møre med en smule bid. Varm noget olivenolie på en pande, steg løgene og tilsæt de kogte gulerødder når løgene er bløde. Tilsæt krydderier og persille og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar