søndag den 6. oktober 2013

Hjemmelavet lasagne


Mums! Lasagne er en klassiker! Hvorfor laver jeg det så sjældent når det er så nemt at lave? Jeg laver den lidt forskellig hver gang jeg laver den, da det afhænger lidt af hvad jeg lige har i køleskabet. I denne ville jeg eksempelvis have haft et par revne gulerødder, men da jeg fandt gulerødderne frem så de ikke gode ud, så den plan måtte jeg droppe. Synes dog lasagnen blev rigtig god alligevel :) Det er altid svært at tage et godt billede af en lasagne når den er kommet på tallerkenen, jeg formår i hvert fald altid at skvatte rundt med stykket så det vælter så det ikke ligner lasagne mere! Men hvad så, vi ved jo at det smager godt alligevel!

Til en lasagne (4-5 portioner):

500 g. hakket oksekød
3 små hakkede løg
3 fed hvidløg
En stor eller 2 små dåser tomatkoncentrat
1 dåse hakkede tomater
2 dl vand eller endnu bedre: rødvin :)
1 okse bouillon terning
Salt og peber
Oregano, timian og basilikum
Ca. ½ dl. mælk

Derudover:
En brik Karolines mornay sauce
Ca. 8-10 lasagneplader
Masser af revet ost

Fremgangsmåde:
Start med at stege løg og hvidløg i fedtstof/olie i en gryde. Når løgne er bløde tilsættes det hakkede oksekød, der steges ved rimelig høj varme (ellers koger det i stedet), rør godt rundt i det så kødet ikke steges i "klumper". Når kødet er stegt tilsættes tomatkoncentratet og det "brændes" lidt sammen med kødet, inden vand (eller rødvin), dåsetomater, bouillon og krydderier tilsættes. Lad saucen koge op og derefter småsimre i minimum 15 min - jeg lod min stå i over en time, jo længere jo bedre! Tilsæt mælk og små til om der er brug for mere salt eller krydderier.

Lav en lasagne ved at starte med et lag sauce, kom lasagneplader på og dæk med endnu et lag sauce og mornaysauce, plader igen og herefter resten af saucen og mornaysaucen. Drys med masser af revet ost og gratiner lasagnen i ovnen ved 190-200 grader i ca. 30-40 min. Det er simpelthen så nemt med hjemmelavet lasagne, så hvorfor bruge Knorr's?

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  2. Amme nam!!! Laver aldrig mere knoors ;-)

    SvarSlet
  3. Nej hvorfor dog gøre det når det her er meget nemmere - og så ved man hvad der er i plus at man får alle goderne i tomater og eventuelt andre grøntsager!

    SvarSlet