mandag den 1. juli 2013

Pastafad med kylling og mornaysauce



Her har du en utrolig nem og velsmagende ret med fuldkornspasta og kylling. Det smager en smule hen ad lasagne, men så alligevel ikke.

Kom rå pasta i et ovnfast fad, og overhæld herefter pastaen med sauce og mornaysauce. Opskriften på saucen får du herunder:

Til to portioner:

Den mængde pasta du ønsker (jeg brugte meget lidt pasta pga. kalorierne, men brug så meget du har lyst til, men husk at pasta vokser virkelig meget, så selv lidt bliver til en pæn portion. Hvis du bruger en større mængde pasta skal du lave ekstra sauce ex. ved at tilsætte ekstra hakket tomat).

2 kyllingebryster i tern/strimler
1 rød peber i tern
1 løg i tern
2 fed hvidløg i tern
½-1 dåse hakkede tomater
Paprika
Salt og peber
Oregano
Timian
Basilikum

½ brik mornaysauce

Fremgangsmåde: Kom lidt olie på en pande og steg hvidløg og løg heri. Kom kylling i og steg til kyllingen har fået en let stegeskorpe. Kom paprika og peberfrugt ved og steg i 1-2 min inden hakkede tomater tilsættes. Smag saucen til med krydderier.

Hæld saucen over pastaen, og herefter mornaysaucen. Kom fadet i en forvarmet ovn på 190 grader og gratiner i ca. 25 min eller til pastaen er færdig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar