søndag den 26. maj 2013

Laks med basilikum og mandler

Det her er super lækker lakseret... så lækker at jeg ikke nåede at få taget et billede af det inden det blev spist :) Så for denne gang må i nøjes med et "før-billede", men jeg laver det nok igen en anden gang :)

Jeg brugte et helt stykke laks, men filetter kan også sagtens bruges. Jeg foretrækker uden tvivl fersk laks, det er noget helt andet end frossen, men det er helt op til dig.

Jeg har taget opskriften her, men ændret lidt i mængderne.



Til to personer:

Et helt stykke laks med skind ca. 400 g.
Ca. 25 g. mandler - grofthakkede
Saft og skal af ½ økologisk citron
½ tsk. sukker
En god håndfuld basilikum - ca. en halv potte
1 tsk. rasp (jeg brugte sesamfrø da jeg var løbet tør for rasp, og det fungerede fint)
25 g. smør

Fremgangsmåde:
Rens laksen og kom den i et ildfast fad. Drys den med havsalt.
Hak mandlerne groft og rist dem på en pande i lidt olie. Tilsæt saft og skal af citronen og varm det op under omrøring. Tilsæt sukker og rør rundt. Lad det "koge op". Tag panden af varmen og lad det køle, imens du hakker basilikum groft. Tilsæt den hakkede basilikum, smør og rasp på panden og rør rundt til smøren begynder at forsvinde.
Kom nu blandingen oven på laksen, og kom den i ovnen i 15-20 min ved 200 grader. Pas på at laksen ikke får for meget, det vil være så ærgeligt. Jeg gav min præcis 17 min - så var den perfekt!

Jeg serverede "salatbar" til, men laksen er også rigtig god til pasta, nye kartofler osv.

4 kommentarer:

  1. Super lækker og nem ret :0)Glæder mig til den er på menuen igen :0)

    SvarSlet
  2. Hvosa glemte lige at sige tak for opskriften. VH Charlotte

    SvarSlet
  3. Selv tak, hvis du laver den inviterer du bare ;)

    SvarSlet
  4. BEDSTE fiskeret EVER!!! Xoxo Sandie ❤

    SvarSlet