mandag den 1. april 2013

Røget laks med rygeostcreme og ristet rugbrød

Det her er en rigtig nem forret med røget laks, og røget laks er jo altid fantastisk! Den tager ingen tid at lave, og den smager faktisk ret godt. Det er lidt svært præcis at angive præcise mængder, da jeg bare prøvede mig lidt frem, gør det samme indtil du synes cremen smager som den skal.

Udover cremen skal du til hver person bruge:

2 skiver røget laks
Rugbrød skåret i passende størrelse - rist det på en tør pande.
Purløg til pynt.

Rygeostcreme:

Ca. 1 dl. creme fraiche
Ca. 3 spsk. rygeost
En smule salt
Ca. ½ dl. fløde pisket til skum

Fremgangsmåde:
Blend rygeost og creme fraiche godt til blandingen er helt lind.
Tilsæt en smule salt.
Smag på blandingen og tilsæt evt. mere rygeost.
Vend det piskede flødeskum i blandingen og smag om der evt. skal tilsættes mere salt. Det er ikke meningen at blandingen skal være salt.

Anret på tallerkner og pynt med purløg - og server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar