lørdag den 2. marts 2013

Nem æbletærte med smuldredej - apple crumble

Dette er en rigtig nem, hurtig og lækker dessert, eller som lidt lækkert til aftenkaffen. Du kan bruge hvilke som helst æbler.

Denne opskrift er til to personer:

2 æbler, skrællet og skåret i små både
1 spsk. sukker
1 tsk. kanel

Smuldredej:
½ dl. havregryn
½ dl. mel
1½ spsk sukker
25 g. smør

Læg æblebådene i et ovnfast fad og drys dem med sukker og kanel.
Bland smuldredejen, opskriften er kun vejledende. Det er vigtigt at dejen ikke er alt for tør - det er en smuldredej, men den skal ikke smuldre tørt imellem fingrene. Den skal være let fedtet men stadig smuldret i små stykker.
Fordel smuldredejen over æblebådene og bag i ovnen ved 180 grader i ca. 15-20 min. eller til dejen er gylden og sprød.

Server med en god vanilleis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar