lørdag den 2. marts 2013

Grydestegt kylling med brun sauce og hjemmelavet agurkesalat

Mmmm mad som vor mor lavede den! Eller laver den egentlig....grydestegt kylling er en af mine livretter, det smager super godt: Mørt kyllingekød og sauce med masser af smag, det er bare godt! Sundt? Desværre, men engang imellem er det vel ok at synde :)

Jeg lavede denne portion til to personer, men der var også en del rester:

1 hel kylling på 1200 g.
Fedtstof til stegning
Ca. 4 dl. vand
Salt og peber

Sauce:
4 spsk. mel
Væden fra kyllingen
salt
1 dl. fløde
kulør
Evt. lidt boullion

Agurkesalat:
1 agurk skåret i tynde skriver på rive eller mandolinjern
1 dl. eddike
½ dl. vand
100 g. sukker
peber

Fremgangsmåde:
Krydder kyllingen med salt og peber og brun den i fedtstof på alle 4 sider. Når kyllingen er brunet hældes vand og lidt salt ved. Lad kyllingen koge ved svag varme under låg i ca. 60 min.

Når kyllingen er færdig tages den op af gryden og dækkes med sølvpapir. Tag gryden med kogevandet af varmen og si melet let henover overfladen. Lad gryden stå til alt melet er "sunket" ned i fedtstoffet i gryden, nu tændes der igen for varmen og der piskes kraftigt imens saucen jævnes. Når saucen har den rette konsistens tilsættes kulør og fløde. Lad saucen simre lidt og smag derefter til med salt og evt. bouillon. Dette er en nem måde at lave sauce uden klumper på :)

Agurkesalat:
Giv eddike, sukker og vand et kort opkog så sukkeret bliver opløst. Hæld blandingen over de skiveskårne agurker og krydder med friskkværnet peber. Lad det trække et par timer (min 2 vil jeg mene) inden servering.

Server med kartofler

Ingen kommentarer:

Send en kommentar