tirsdag den 1. januar 2013

Vanilla cheesecake med hindbærsauce






En lækker og meget nem dessert jeg engang så Gordon Ramsay lave i fjernsynet. Jeg skrev opskriften bag øret og siden brugt den flere gange.

Til 4 portioner skal du bruge:

200 g. flødeost naturel
300 ml. fløde pisket til flødeskum
Kornene fra en halv vaniliestang
3 spsk. flourmelis
Citronsaft

Sauce:
Sukker (ca. 1 spsk)
Frosne bær (ca. 150 g.) (jeg brugte hindbær)

Drys:

4 Digestive kiks (knust eller blendet)
3 spsk sukker
50 g. smør (gerne usaltet)

Start med at lave drysset: Varm sukkeret på en pande så det bliver karameliseret og tilsæt smørret og lad det skumme op. Tilsæt digestive kiksen og rør hurtigt rundt og lad kiksen suge al sukkeret til sig. Hæld det herefter på en tallerken til afkøling. Når det er blevet koldt skal det knuses (put det i en pose og slå det med ex. en kagerulle).

Kagen laves ved at blande flødeosten med flourmelis, vaniliekornene fra vaniliestangen og citronsaften. Herefter vendes flødeskummen i og det blandes til en luftig masse.

saucen laves ved at varme sukkeret på en pande og tilsætte et lillebitte dryp vand og bærerne. Lad det koge op og tilsæt mere vand hvis nødvendigt, der skal danne sig en sauce i panden.
Køl af.

Anret i glas eller andet og server. Kagen behøver ikke hvile efter tilberedning, men smager bedst helt koldt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar