mandag den 28. januar 2013

Fyldt kyllingebryst med tomatsalat og stegte champignon


Dette er en nem opskrift der faktisk smagte overraskende godt. Jeg brugte hvad jeg lige havde i køleskabet, og blev virkelig positivt overrasket over senneppen, selvom jeg ikke er den store senneps fan.

Opskriften er til en person:

1 kyllingefilet (ca. 150 g)
2 strimer rød peber
1 skive ost
2 tsk dijonsennep (jeg brugte dijonsennep med trøffel, men der kan sagtens bruges alm dijonsennep)
2-3 skiver bacon

Tomatsalat:
1 god tomat
ca. et kvart rødløg
et sjat olivenolie
et drys tørret basilikum
et drys tørret oregano
Havsalt

Champignon:
Lidt olie til stegning
En god håndfuld champignon - halveret
Et fed finthakket hvidløg

Fremgangsmåde:
Læg baconen på tværs og placer kyllingebrystet herpå. Skær kyllingebrystet op. Kom dijonsennep i revnen i kyllingen. Pak de to strimler rød peber ind i en skive ost, og placer pakken ovenpå senneppen og luk kyllingen sammen med baconen, så tæt som muligt. Steg i ovnen i ca. 30 min - tjek hellere en gang for meget end en gang for lidt. En grim kylling der er skåret over, men er saftig og smager godt er altså bedre end en flot kylling der har fået for længe og er tør :)

Tomatsalat:
Skær tomat og løg i små tern, bland med olie og krydderier og lad trække - gerne en time eller mere.

Champignon:
Varm olie på panden og tilsæt det finthakkede hvidløg. Tilsæt herefter de halverede champignon og steg. Tilsæt salt når de begynder at krympe og steg til de er den konsistens du bedst kan lide.

Jeg kogte desuden lidt broccoli for at få lidt af det grove og fiberrige grønt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar