søndag den 30. december 2012

Spaghetti carbonara


Mmmm pasta! Jeg elsker pasta og alle de variationer man kan lave med pasta. I dag var menuen pasta carbonara, da jeg havde en rest parmesan ost jeg skulle have brugt. Egentlig er jeg af den overbevisning at fløde ikke hører til i en rigtig carbonara - men fløde smager jo godt - og jeg havde en sjat, så hvorfor ikke :)
 

Opskriften har jeg fundet her:  http://www.italienskeopskrifter.dk/spaghetti-carbonara
og lavet et par småjusteringer, jeg skriver opskriften som jeg lavede den.

OBS: denne opskrift er til en portion:

3 skiver bacon klippet i små stykker
2 æggeblommer
ca. 50 g. revet parmesanost
En lille klat piskefløde
Masser af friskkværnet peber
Salt
100 g. pasta

1. Steg de små stykker bacon til de er sprøde og lækre, lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle

2. Kog pastaen til den er al dente

3. Bland æggeblommer, det meste af parmesanosten, fløden og salt og peber.

4. Når pastaen er færdigkogt sies vandet fra, og pastaen hældes tilbage i gryden. Herefter tilsættes baconstykker og ægge/osteblandingen og der røres godt rundt så ægget ikke bliver til røræg. Det er vigtigt at gryden er taget af komfuret :)

5. Drys med resten af osten -  spis og vær glad!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar